To slags bønner står i vand natten over.

Mellemskært oksekød og god dansk bacon indkøbes hos din slagter. Min hedder Leif og hans butik hedder Kødhjørnet og den ligger på Tordenskjoldsgade i Aarhus.

Først svitsede jeg bacon med rosmarin og lidt hvidløg. Så brunede jeg kødet og kom derefter løg og porre, flåede tomater, tomatpuré og lidt vand ved. Chili, eddike, kaffe, sukker og spidskommen blev også blandet i. Det kogte et par timer, og fik derefter lov at stå natten over. Næste morgen tændte jeg igen for det hele. Kogte og tilsatte de mange bønner og smagte de hele til med salt, citron og peber.

Frisk bagte boller skal der til!

Chili con carne serveret med jalapenos, creme fraiche, brød og en gremolata af bredbladet persille og citronskal = meget glade gæster.

Bedømmelse: 8.8/10. Vellykket dag i Ad Hoc Madklubben – tak til alle deltagende.