Cocks & Cows på Gammel Strand.

Stedet er bygget op som en typisk amerikansk burgerjoint. Ret dyre burgere, som efter sigende er 100 procent hjemmelavede. Alt i alt et lovende setup, når man er seks sultne drenge der skal spise aftensmad efter en hel dage i solen. Sådan skulle det ikke gå…

Det første og desværre et helt gennemgående tema for dette sted var: Den ringeste service jeg nok nogen siden har oplevet. To af stedets tjenere var ikke bare inkompetente, de var også meget flabede. Dumsmarte hurtige bemærkninger så som, “nej, I kan ikke vente 3 minutter med at bestille, for I skal være ude om halvanden time”. De var stressede og havde med garanti havde en lang dag, men det kan på ingen måde undskylde den elendige attitude og arrogante tone disse unge mænd lagde for dagen. Næste kritikpunkt var, at selvom vi var blevet skyndt utroligt meget på, da vi kom, så gik der en time og femten minutter inden vores 5 burgere kom. De havde på den tid ikke engang gjort sig den ulejlighed, at skubbe vores sidstemands burger frem i ordrelisten. Og det på trods af, at flere borde rundt om os, hvor gæsterne kom efter os, fik deres mad inden os.

Da så endelig maden kom, var der et kvarter tilbage af den tid, vi havde fået af tjeneren ved ankomsten, spurgte vi, om det ikke ville være rimeligt, hvis vi lige fik lidt mere tid. Det mente tjeneren nu ikke der var nogen grund til. Dette blev dog senere rettet af overtjeneren, som virkede til bare at have forstået den første side i grundbogen om kundepleje.

Og så til maden: Jeg fik en burgerfortolkning af pariserbøffen. Peberrod, kapers, rødbeder, et friteret æg og en bøf. Idéen var egentlig meget god, men den vigtigste ingrediens: bøffen var kedelig og undersaltet. Jeg blev aldrig spurgt om hvordan jeg ville have min bøf stegt…desværre. Jeg var meget andre ord ret skuffet, efter at have ventet så længe og været blevet udsat for imbecile tjenere. Jeg fik desuden buffalo wings, som var okay. Sprøde og saftige. Hvad man kunne forvente.

Toiletbrættet oppe på bordet…det virkede lidt som om alt sejlede lidt på Cock & Cows.

Der var sgu heller ikke lige blevet gjort rent på toilettet den dag…flot.

Samlet bedømmelse: 2/10. Jeg tror aldrig jeg kommer igen.