Tømmermændenes værste fjende, og mavens bedste ven: Döner og Cola!!!

Döneren fra Schlemmer Buffet på Rosenthaler Platz er stadig den bedste jeg har fået i Berlin. Brødet er friskt, sprødt og dejlig blødt indeni. Salaten er ligeledes frisk og med en passende mængde rødkål og løg. Denne gang valgte jeg scharf- und kreutersauce, altså ingen hvidløgsdressing. Kødet er frisk og godt krydret, og stedet er så enormt overrendt, at de bruger et helt kødspyd om dagen, hvilket resulterer friskere kød end de fleste konkurrenter.

Bedømmelse: 10/10.

Både Thomas og Jan havde bestilt Dönerteller, hvilket er et sandt orgie ud i kød, salat, ris og smørelse.

Så blev det tid til et besøg i østersbaren i KaDeWe. Thomas’ første gang.

Vi valgte begge to en gratineret østers (den var fransk, og hed vist Claire noget Royal cirka), med spinat, rejer og masser af smeltet smør og ost. Vi fik et glas hvidvin til, som jeg ikke kan huske hvad var.

Bedømmelse: 8.5/10. Man kan næppe spise ret mange af disse østers, men som en enkelt ret var den god.

Aftenens måltid blev på DuDu på Torstraße. Her delte vi en flaske Zierfandel fra østrigske Leopold Aumann.

The one and only: Sea Food Bowl! Sashimi sushi oven på lun ris med frisk salat og en balsamico-soyacreme. Meget anbefalelsesværdig!

Bedømmelse: 9.3/10.

Og så videre på russisk bar!