Havde glemt min pose i KaDeWe under gårsdagens besøg, så det første vi gjorde var, igen at besøge denne kæmpe madsal. Her er det hovedpinepiller og friskpresset, meget dyr, appelsinjuice.

Thomas fik KaDeWes specielle currywurst til morgenmad. Jeg fik igenting, men smagte hans. Den var med tyndt revet kartoffel som var blevet friteret og en sød tomatsauce, som faktisk smagte ret godt. Ikke dumt.

Kort besøg hos pizzabod nær Schlesisches Tor. Pizza med to slags ost og italiensk salami.

Bedømmelse: 7/10.

Dagen skulle have sluttet af med det bedste, men sådan skulle det ikke gå. Stedet var The Bird. En amerikansk burgerbar i Prenzlauerberg, som har slået sig op på kæmpeserveringer og kød af god kvalitet. Her er det de obligatoriske chickenwings til at starte med. De var gode og helt sikkert hjemmelavet. Vi fik den milde version, hvilket slet ikke gjorde noget. Der var stadig masser af smag i kyllingevingerne.

Så prøvede jeg at komme mig over tømmermændene med et gammelt velkendt trick. Cola og bloody mary! Endda en ret god bloody mary, men lige lidt hjalp det…

Da burgeren kom ind, indtraf katastrofen. Efter kun to bidder fik jeg koldsved og opkastsfornemmelser. Ikke på grund af burgeren, for den var virkelig lækker, men pga. mine tømmermænd. Ikke særlig flot indsats!

På billedet kan man se, at amerikanerne på stedet virkelig gerne vil give deres gæster pommes frittes, men jeg synes det er lige i overkanten. Ingen bør kunne spise denne mængde transfedtsyre.

Jeg har tidligere været lidt efter danske burgerrestauranter, fordi jeg synes det er for ringe, at de ikke spørger gæsten om hvordan man vil have sin bøf stegt. Det spørger de om på The Bird og jeg vælger altid rare, fordi jeg elsker tatar, derfor var skuffelsen også ekstra stor da jeg ikke kunne spise mere end en tiendedel af min burger. Shame on me!

Bedømmelse: 8.8/10. Bedømmelse af mig: 1/10.

Jeg savner allerede Berlin for det kæmpe udvalg af mad som findes der, og glæder mig til næste gang jeg skal besøge The Bird – uden tømmermænd.

Reklamer