Kaffe fra egen kværn hos lillesøster. En god start på dagen.

Kaffe, knækbrød og tomat med masser af salt og sort peber! Godt.

I Aarhus sker det ofte, at man møder nogen på gaden man kender. I København sker det ikke så ofte for mig endnu. Men da jeg var på vej med søster, blev vi pludselig anråbt. Så blev det til en hurtig Thy pilsner med William og Christian på Kalaset. Hyggeligt.

Senere var jeg på Tandoori Masala med Martin, søster Ida og onkel Staffan. Stedet ser ikke ud af meget udefra, og det var også ret tomt denne hverdagsaften, men vi fik god mad og god service. Stærk mad og meget mad. Ingen kunne rigtigt gå bagefter.

Vi fik bl.a. daal (linseret), Vindaloo med lam (meget stærk) og butter chicken, samt massere af Cobra (indisk øl).

Desserten. En slags mandelis…ikke godt. Den var sandagtig og alt for sød. Stik mig en brie til hver en tid.

Bedømmelse: 7/10. (Jeg har aldrig været i Indien eller på en rigtig god og kendt indisk restaurant, men jeg synes det her været ret godt. Bortset fra desserten).

Så tog jeg alene med Staffan videre på 1105, som er en lille cocktailbar i indre by. Nærmere bestemt Kristen Bernikowsgade 4. Stedet bliver bestyret af Hardeep Rehal, hvis signaturdrink jeg drikker her. Sukkerærter, agurk, gin og lauerbær som pynt. Man kunne sagtens smage at her var tale om en herre som kunne sit kram, og det er altid en fornøjelse. I starten var vi alene på den lille bar, men det gjorde bestemt ikke noget, for så kan man altid tale med bartenderen og betragte ham, når han arbejder. Hardeep er forsvarende danmarksmester i cocktail fra 2007, 2009 og 2011.

Efterfølgende fik jeg en virkelig god cocktail. En Sazarac. Ren alkohol, rye whiskey, absinth, bitter og et tvist af citron. Meget godt og stærkt.

1105 skal klart anbefales! Et virkelig fint lille sted, hvor der er farligt meget styr på tingene. Det er dyrt, endda meget dyrt – 110-120 for en cocktail, men så indeholder den også 8-10 cl. alkohol så man drikker heller ikke her en hel aften.

Vi blev fx nød til at gå, der da kom en glat type ind med et helt possé ind af piger, som talte lidt for meget og højt om sig selv.

Nu mangler jeg bare at prøve: The Oak Room, Salon 39, The Union Bar, Ruby og alle de andre steder i København, hvor en cocktail ikke bare er skinny bitches og blendede jordbær.

Bedømmelse: 9/10. (Jeg tror ikke man finder et sted i København, hvor de har mere styr på tingene. Der findes andre cocktailbarer i hovedstaden som er lige så gode har jeg hørt. Jeg har bare ikke besøgt dem endnu. På en anden aften kunne 1105 let score 10/10).