På Vesterbro torv i Aarhus ligger en lille rund bygning som tidligere bl.a. har været en blomsterbutik. Nu er den omdannet til en lille thai take-away biks, som hedder Maena’s Thai takeaway.

Stegte nudler i peanutbuttersovs med bønnespirer, gulerod, kylling og rejer (stod der i menukortet, men de var svære at finde). Jeg delte med Lærke og fik derved mulighed for at prøve to retter.

Den anden ret var også stegte nudler. Denne gang med soya, broccoli, kylling og gulerod. Denne ret var bedre end den første. Mest fordi den ikke var så fed.

Prisen for hver ret var 79 kroner, så det var heller ikke det billigste måltid i verden.

Bedømmelse: 6/10. (Slet ikke dårligt, men med mange skønhedsfejl. Der var alt for mange nudler i forhold til grøntsager, den ene ret var for fed og fad og så er prisen lige i overkanten for thai take-away af denne kaliber. En anden vigtig pointe er, at man ikke skal vente på sin mad i den lille runde bygning på torvet. Der er elendig udsugning og ens tøj lugter simpelthen af mados efterfølgende).