Da jeg ikke selv har en mormor mere, så er det godt at min kæreste har en. Hun hedder Alice og er meget sød. Oven i hatten er hun også god til at lave mad, hvilket jeg så nyder godt af!

Her er det mit første besøg hos Isabels mormor, hvor vi får krebinetter og stuvet spidskål og selvfølgelig sauce og kartofler til. Jeg har ikke fået mange krebinetter i mit liv, hvilket er en skam når de smager så godt, som de gjorde denne aften.

Til dessert – jamen hvad giver I mig – citronfromage med flødeskum. Og fløde til kaffen. Jeg var meget begejstret over citronfromagen med flødeskum, som totalt gjorde mig ude af stand til at røre mig efterfølgende. Men fløde i kaffe…nej, Alice! Det kan du få for dig selv. Jeg er til mælk.

En flot portion citronfromage!

Det var en god aften, men hygge, storm udenfor og lækker mad, som kun en mormor kan lave den.

Bedømmelse: 10/10 – når alt bare er, som det skal være.