I går aftes lavede jeg gullasch ud fra opskriften i Claus Meyers Almanak, som jeg fik i julegave. Et kæmpe monstrum af en bog, med mange fine billeder og idéer. Dette var første gang jeg brugte kogebogen.

Her sauteres gulerødder og løg i smør.

Heldigvis var der oksebov på tilbud i Irma, så jeg fik 950 gram dansk okse for 45 kroner. Her er det skåret ud og afpudset, klar til at sautere med i gryden. Senere fik det følgeskab af paprika, hvidløg, spidskommen, boullion og tomatpure. En meget let ret at lave.

Jeg serverede gullaschen med kartoffelmos med rigeligt smør. God appetit!

Bedømmelse: 9/10. (Virkelige en god vinterret, som er let at lave og ikke alt for dyr).