Her til morgen var der morgenmad med blødkogte æg i østtyske æggebægere, kaffe og frugt. Og vigtigst af alt – sollys og varmegrader ind af det åbne vindue.

Men forårsidyllen stoppede næsten da diskussionen faldt på rundstykker. Hvilket et er det bedste? og er der forskel på almindelige rundstykker og en håndværker, ud over form og farve på birkes?

Personligt kan jeg godt se og smage forskel på rundstykker fra de forskellige bagere her i kvarteret, men jeg kan ikke se og smage den forskel på en håndværker og et almindeligt rundstykke. Men nu må det være op til Jer at skrive hvilket rundstykke som er det bedste, og om jeg er helt afmarcheret i forhold til ovenstående.

Velbekomme!

(Ps. denne morgens rundstykker var fra Lagkagehuset på Christianshavn, og det er stadig de bedste jeg har smagt her i byen).