Anna Blume igen.

Isabel sidder og nyder sin morgenmad. Denne gang valgte vi ikke opsatsen, men noget hver for sig.

Isabel fik en croissant fordi hun er frankofil og en crunchy müsli med Obstsalat und Honnung.

Jeg fik en omelet, fordi jeg godt kan lide omelet. Der var forårsløg, ost og lidt skinke i.

For at spare lidt penge foregik frokosten igen på Schlemmer Buffet på Rosenthaler Platz hvor vi denne gang fik en rulle med grillet kød og grøntsager. Der er så uendelig stor forskel i de små detaljer ift. denne slags mad i Danmark og det er mig ubegribeligt, hvorfor ingen i Kongeriget kan finde ud af at putte gode friske urter og kål i hverken döner eller shawarmaruller. Komplet mit scharf und kreuter.

Eftermiddagskaffe på Kaffe Mitte med et styks Walder Kuchen und Waldnussbrownie. Meget lækkert og et travlt centralt sted hvor der hele tiden sker noget udenfor vinduerne.

Til aften var det lykkes os at få bord på 3 Minutes sur Mer!, en søsterrestaurant til Bandol sur Mer, som efter sigende er Brangelinas yndlingsrestaurant i Berlin. Dette relativt nye sted på Torsstraße er en lille fransk bistro med åbent køkken og en vibrerende atmosfære – ja, det skrev jeg lige. Prismæssigt ligger dette sted i mellemlejet for Berlin med 9-12 Euro for en forret og 15-22 Euro for en hovedret. Men ift. DK så er det intet at snakke om. Slet ikke i forhold til mængder og kvalitet. ALT MAD ER BARE BILLIGERE I BERLIN.

Til forret fik jeg kalvetatar med citronsorbet på toppen, som et skægt indslag i stedet for en rå æggeblomme. En meget lækker ret med utroligt lækkert kød og den mest fantastiske hummerbisque som prikken over i’et.

Isabel fik en forret som var en roulade af laks og havkat. Også meget lækkert.

Maden var flot, velsmagende og portionerne godt store.

Til hovedret fik vi begge moules frites med hjemmerørt estragonmayo og små tynde pommes frittes samt en grøn salat.

Hele anretningen var flot og kom i både kobbergryde og små blikspande.

Ja, selv den grønne salat var rigtig dejlig med hjemmelavede små croutoner. Selve smagen fra blåmuslingerne fik dog lidt ramt på mig, og jeg var ikke helt så vild med den. Isabel spiste derfor, med stort velbehag for os begge to. Der var ikke en finger at sætte på tilberedningen af muslingerne, men jeg fik simpelhen bare for meget. Jeg kan måske bare kun lide denne ret, når Isabel laver den. Jf. tidligere opslag. Hmm, måske giver jeg retten en chance mere en anden gang.

Der var ikke plads til dessert, kun til at gå de 20 meter ned af gaden og på hovedet i seng.

Bis Morgens!