Morgenmad på Fleury igen. Her deler vi en Grand Frühstück og får en croissant hver samt kaffe mit Milch.

Til frokost stod den på koreansk mad på YamYam på Alte Schönhauser. Et sted jeg havde prøvet en gang før, dog uden den store succes. Men det viste sig at skyldes min bestilling den første gang, og ikke stedets kvalitet. Man skulle dog nok lige have taget højde for, hvor lidt yoga jeg har dyrket i mit liv. Hvilket gav sig til udtryk i meget lidt fleksible ben…

Vejret var koldt og regnfuldt, så vi fik begge the.

Vi kom til at bestille lidt for meget, så der var både dampede dumplings og stegte. Der var noget de kaldte en bimbam – et eller andet – som var en meget varm skål med ris, forskellige grøntsager, kød og et spejlæg på toppen. Der var en nudelsuppe og agurkesalat med sesam og de obligatoriske små skåle med kimchi, som er kål i en stærk marinade.

Her er det agurkesalaten og de stegte dumplings i baggrunden. Det hele smagte meget dejligt og meget anderledes. Det er som om smagssammensætningerne i det koreanske køkken bare ligger rigtig langt fra alt andet man er vandt til.

Isabel sidder i vinduet og nyder alle de forskellige små retter.

Efterfølgende var der kaffe og små kager på Oliv. God kaffe og gode kager.

Til aften kunne vi ikke lade være med at gå på Muret la Barba igen. Der havde simpelthen været så mange lækre ting på deres menukort, at vi ville tilbage og prøve mere. De havde dog skiftet mange af retterne ud, allerede aftenen efter. Men det gjorde ikke noget, for de nye retter var lige så indbydende som dem vi havde set aftenen før.

Vi delte en carpaccio til forret. Det var en gengænger fra fredagen, hvor Julie og Thorbjørn havde delt denne ret. Meget lækkert!

Isabel sidder med ryggen til Rosenthalerstraße og nyder maden.

Til hovedret fik vi begge en pastaret med kammuslinger og artiskokker som var utroligt god. Gode faste muslinger med velsmagende artiskok og perfekt kogt pasta.

Til dessert havde vi bestilt en panna cotta og to kopper kaffe. Det fik vi ikke, men til gengæld fik vi en panna cotta hver og én kop kaffe. Men det gjorde ikke så meget, for desserten smagte meget dejligt og tjeneren talte næsten kun italiensk. Alt er som regel forladt når bare maden smager godt og koster det halve af, hvad den havde kostet i København.

Senere stod den på afskedsøl med Jan, Julie og Thorbjørn på Gorki Park. Jeg går allerede og tænker på hvornår jeg skal til Berlin igen…for at spise.