Røræg. En af de simpleste retter der findes, men alligevel noget man kan lave på utroligt mange måder. Den anden aften så jeg filmen “Big Night” fra 1996, og i denne film er den afsluttende scene helt fantastisk. Den indfanger på mange møder super godt, hvad madlavning og måltidet handler om.

Jeg prøvede her til morgen at kopiere hvad man ser i scenen fra filmen. At røre lidt æg sammen med en knivspids salt, stege det i olie i en varm pande og vende det let rundt. Jeg tror mit første forsøg fik lidt for lang tid, og blev derfor ikke helt så klistret som jeg gerne ville have haft det, men bedre held næste gang. Jeg lavede også bacon til, bare fordi jeg kunne!

Kaffe, frugt og ketchup var der også. Dejligt!

Her er klippet med den fine afslutningsscene: