Morgenmad på altanen med spejlæg og friskbagt brød fra min nye bager/delikatesseforretning.

Wulff & Konstali er navnet på den bager/delikatesseforetning som ligger kun et stenkast fra mit nye hjem. Og hvor heldig kan man være? At dette sted bare er helt vildt godt. Udvalget er ikke særligt stort, slet ikke hvis man kommer dalerende kl. 9, hvor de hurtige åbenbart har været oppe længe og ribbe hylderne.

Denne morgen fik vi hver vores pain au chocolat, som virkelig var god. Bedre end Lagkagehusets, og bedre en Svend/Ellens (7/11). Saftig og med god chokolade og smørsmag.

Der var også blendet frugt (smoothies) og cacao skummetmælk fra Osted mejeri, som går under navnet Nusernus WTF?!, selvom navnet er til en side, så er smagen god og blød.

Et smilende æg.

En veltilfreds morgenmadsspiser som nu altså uden problemer kan anbefale Wulff & Konstali, som ud over “min” filial på Lergravsvej, også har til huse på Islands Brygge på Isafjordsgade. Klart et besøg værd!