Efter at have læst en artikel om myter om kød, saltning og stegning prøvede jeg i dag, et tip fra artiklen med at salte kødet 15 minutter inden stegning. Det skulle efter sigende give et godt resultat. Og det gjorde det!

Jeg stegte de to svinekoteletter på min grillpande indtil kødet lige gik fra rosa til lyst.

Koteletten blev serveret med nye kartofler…

Asparges…

og porrer dampet i lidt vand og smør og smagt til med friskrevet peber, mere smør og parmesanost.

Dejlig dejlig aftensmad, som var hurtigt at lave. Jeg ved selvfølgelig ikke om bøfferne blev bedre af denne saltmetode, men de smagte super godt, og var meget saftige.