I går lavede jeg pasta carbonara efter en opskrift i Grundkøkken af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Jeg fulgte opskriften ret slavisk, men den lille fejl at jeg i et øjebliks eftermiddagssløvsind købte en flaske spansk Moscato – Besitos Valentino – i den tro, at det var en flaske hvidvin. Hul i det, tænkte jeg og brugte boblerne i stedet for vin… Om det gik godt, spørger du sikkert! Ja, det må du læse videre for at finde ud af.

Ud over, at man lige skal købe de rigtige ingredienser, så er pasta carbonara en meget let ret at lave. Jeg anbefaler at man liner alle råvarerne op i den form de skal bruges i. Så at man bare kan proppe dem i gryden efter behov.

Efter at have brunet bacon i smør, svitset lidt løg med, og blandet “hvidvin” og fløde i gryden, kommes den kogte pasta i sammen med parmesanost, salt og peber. Til slut røres to æggeblommer i gryden og der røres rundt indtil en cremet konsistens opnås. Jeg pyntede med lidt persille og mere revet ost.

Resultatet endte faktisk med at blive rigtig godt, og den eneste fejl var, at moscatoen ikke gik så godt i spænd med selve retten. Den var for sød og bedre som madlavningspartner.

Så kig lige en ekstra gang på dine varer, næste gang du handler ind lige efter en middagslur…