Så var der lige en der blev færdiguddannet som skolelærer!!! Det måtte fejres, og det blev det. Først med en let frokost på Le Beau Marché med croque madame.

Dernæst var der dækket til højbords i den lille lejlighed med herligheder fra nær og fjern.

Et lille glas cremant blev det også til i dagens anledning.

Danske jordbær.

Der var købt ind af forskellige oste og patéer fra Ostehjørnet på Store Kongensgade. En hyggelig lille butik, hvor rigtige damer har termojakker på, og ved alt om ost. Og hvor amerikanske turister får taget de samme billeder hver gang, mens de griner over hvor evigt sjovt det er, at prøve at sige “smørrebrød”.

Der var selvfølgelig hjemmelavede flødeboller til dessert. Tak for kaffe!