Resterne fra i går aftes stegt på panden. Lidt penne med squash, løg, tomat og urter toppet af med revet parmesan.

Et glas meget farligt udseende saft, så giftgrønt/gult at man næsten skulle tro det var FUN. Det er det ikke, men derimod Lemonina. Italiensk inspireret lemonadekoncentrat, som er ret lækkert, når det er varmt, som det er lige nu på min altan.

Kirk og Maarbjerg har lige udgivet deres andet værk – Grønt grundkøkken, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at eje. Dels fordi jeg har deres første værk – Grundkøkken – og er rigtig glad for det, og dels fordi jeg godt kunne tænke mig at lære at variere mine retter med grønt mere.

Her er et andet ønske – Hverdagsmad fra El Bulli – som jeg bladrede igennem for nylig. Den ser spændende og meget pædagogisk ud. Det kunne være rart med lidt fif til de enkle retter.

Hvilken kogebog ønsker du dig?