Godmorgen til et fint gavebord med meget fine gaver! Så er det ikke helt så hårdt, ikke at have sovet helt så meget, og være tættere på de 30.

Morgenbord med solskin og et styks sovende baby.

Otto ville hellere læse i sin yndlingsbog, end at synge for sin far.

Morgenmad.

Ketti havde bagt dejlige små og smørholdige fødselsdagsboller.

Det rigtige fødselsdagsbord er ved at blive dækket!

Der var både pærer, som jeg rent faktisk, er blevet ret vild med…

Vindruer fra min fars drivhus, som jeg til gengæld ikke er så vild med. Det var der heldigvis andre der var.

Et nu større gavebord med både champagne, speltmel og kogebøger.

Med perfekte fødselsdagsboller går man aldrig galt i byen, og de blev spist med forskellige oste, pølse, postej, hjemmedyrkede tomater og andre fine ting, jeg ikke nåede at tage billeder af.

Sidst, men ikke mindst…en meget dejligt fødseldagslagkage, hvor frugten kun var til pynt. Som det sig hør og bør.

Tak for en dejlig fødselsdag til Isabel, Otto, mor, far, Ida, Ketti, Rene, Nikolaj og Natascha.