Hver gang (næsten) jeg får lyst til at lave asiatisk mad, bliver jeg bremset af mængden af ingredienser der skal bruges. Denne gang havde jeg dog fundet en ret, hvor der ikke var så mange eksotiske ting der skulle købes. Jeg kunne nøjes med at handle disse tynde risnudler og noget pak choi i min lokale asiatiske købmand på Kastrupvej.

Skide flot grøntsag!

Oksekød smurt med spidskommen og olivenolie stegt kort tid på meget varm pande. Dette får køkkenet til at ryge og ose.

Jeg brugte en stegepande, men jeg tror egentlig at en wok havde været bedre. Samtidig så skulle alle arbejdsgangene pludselig gå meget stærkt. Så jeg tror måske øvelse gør mester i forhold til denne ret.

Det færdige resultat som faktisk smagte rigtigt godt! Det eneste jeg ikke var tilfreds med var nudlerne, som klumpede lidt for meget sammen og så manglede retten salt. Måske skulle der have været tilføjet soya eller noget andet salt på et tidspunkt. Hmm…jeg må prøve igen snart.