Følg bloggen på Instagram!
Så kan du fx se mig drikke kaffe med de her to slamberter.
Find bloggen ved hjælp af brugernavnet adhocblog eller selvsammen hashtag.
Håber vi ses der. Bloggen lever stadig, men der er nu længere mellem snapsene!
Var på The Italien på Vester Voldgade i torsdag under Dining Week, og det var en rigtig god oplevelse.
Stedet er hyggeligt og et godt alternativ til de fleste af de steder, som ligger rundt om Rådhuspladsen. Som typisk ikke lige er det område jeg tænker først på, når jeg går ud for at spise.
Denne lille starter/forret, var ikke en del af menuen, som jeg var bekendt med i forvejen. Så det var en dejlig overraskelse. Lidt skinke, fennikelpølse og ovnbagte tomater. Serveret med lunt brød og olivenolie. Meget dejligt, når man næsten ikke kan vente på maden.
Første reelle ret var en grillet tun på en bund af avocadocreme med granatæble, fennikel og lidt grønt pynt, som jeg faktisk ikke husker hvad var. En fin lille forret, især når man som jeg elsker rå tun. Den var fin og blød og tilbehøret passede fint til.
Hovedretten bestod af oksetyksteg med kartoffelpure, lidt dampet spinat, borretaneløg og en dejlige sauce til. Fin ret, og en rigtig flot mængde kød, når man tænker på, at menuerne til Dining Week ikke koster mere end 200 kroner.
Desserten bestod af en mascaponesorbet, en lille passionsfrugttærte med brændt marengs samt en chokolademousse/creme af en slags. Dertil lidt knas af karamel. Rigtig fin lille dessert, hvor alle elementerne smagte godt, og spillede fint sammen. Jeg vælger sjældent sød dessert, når jeg spiser ude. Oftest er det osten der trækker. Så denne dessert var en fin lille variation i forhold til, hvad jeg normalt går efter.
Alt i alt en fin aften på The Italian, som bestemt er et besøg værd, også uden for Dining Week vil jeg tror – på trods af den sidste tids historier om Cofoco. Vi bemærkede ingen slinger i valsen omkring maden denne aften, hvorimod betjeningen godt kunne have været lidt bedre.
God søndag!
Egentlig havde jeg denne aften, hvor der skulle rå fisk på menuen, tænkt mig at køre forbi Sticks’n’Sushi og hente take away. Men på baggrund af et godt råd fra en ven, og det obligatoriske tjek af stedet på nettet, bestilte jeg for 360 kroner sushi hos Fresh sushi i Bremersgade tæt på Lergravsparken.
Menuen bestod af en del forskellige ruller og otte stykker nigiri. Dertil havde jeg bestilt endnu en rulle og spicy edemamebønner.
Alt sushien var af rigtig fin kvalitet, og bestemt pengene værd. Bevares, det var ikke helt så godt som Sticks’n’Sushi, eller nogen af de vildere ting jeg har prøvet i udlandet, men det var både vellavet, velsmagende og friskt. Og så kostede det altså ikke i nærheden af hvad det havde kostet på Nansensgade.
Så det er bestemt uden at tøve, at jeg fra nu af vil anbefale andre at prøve Fresh sushi på Amager, hvis man er i nærheden.
Husk for øvrigt at følg bloggen på Instagram under navnet adhocblog.
Så er du sød!
Spiste på Sticks ‘n’ Sushi i lørdags med et større selskab af søde flotte mennesker. Det var min anden gang på toppen af Tivoli Hotel, og mangene gang jeg spiste den rå fisk.
Her aftenens første øl. Stedets mørke Biiru brygget til restaurantkæden. En god og letdrikkelig øl.
Så var der edemame bønner i tre varianter.
Dem med det stærke var de bedste.
Laksesymfoni – der er bare ikke rigtigt noget der slår det her i min verden.
Jeg kunne blive ved, og det gjorde jeg den aften. Med at spise altså. Det var en rigtig fin sammensætning af ruller, sticks og nigiri, så alle endte med at blive mætte og glade.
Ja, sådan kan det gå, når man er i godt selskab med søde mennesker. Tak for en dejlig aften, der som forventet bød på god mad, en smuk udsigt over København og en enkelt meget fin overraskelse.
Øllen Bøgedal Hvede. En øl, som ud over at være nummereret og dermed begrænset i antal, også varierer ret meget på alkoholprocenten.
Min var denne aften på 6,2 pct. Og meget fin i smagen. Sart og med mange nuancer af bl.a. Koriander og appelsin. Den blev aldrig for meget trods sine 75 cl. Den passede simpelthen bare rigtig godt til sushi. Så tak for den overraskelse.
Glæder mig allerede til næste gang jeg skal smage denne øl.
Sluttede aftenen af i baren med en gin/tonic med agurk og sort peber.
Sticks ‘n’ Sushi leverede igen, og det var en fornøjelse at besøge restauranten på toppen af Tivoli Hotel.
I søndags spiste jeg en lille morgenmad på Harbo Bar på Blågårdsgade. Et kogt æg, en ostemad og en kop kaffe. 57 kroner. Ikke så dyrt, men heller ikke så meget at skrive om.
Her til aften fik jeg lavet risotto med ærter og bagt torsk. En relativt tung ret sådan en risotto, og jeg tror jeg skal teste den i nogle forskellige varianter, før jeg finder den jeg bedst kan lide.
Men jeg kan godt lide at lave retten, fordi der er en række trin som skal følges ret stringent og hurtigt. Det minder lidt om pasta carbonara.
God aften
God aften.
En steak sandwich på Madmanifesten i Tyrolsgade på Amager. Et dejligt sted som er henvendt til børnefamilier. Sandwichen var god, men for dyr. 124 kroner er simpelthen for meget for så relativt lidt mad, økologi eller ej.
Her til aften lavede jeg så pizza. Det er altid et hyr, og skide godt. Mangler kun at købe mig selv en dyr god bagesten.
God aften!
Traditionen tro lavede jeg hummersuppe nytårsaften. Der er noget betryggende ved sådan en tilbagevendende begivenhed, som kobles sammen med en bestemt ret.
Her knuses hummerskal, som senere steges i smør og danner grundstammen i suppen.
Her benyttes et lånt pommes frites-jern til at dele bagekartoflerne med. Let og effektivt.
Fem artiskokker koges med citron. Ud over det bestod menuen af oksemørbrad med bearnaise, pommes friterne og en bønnesalat.
Hummersuppen serveret til forret med lidt pocheret torsk. Rigtig fint med lidt fisk i suppen.
Desserten bestod af en lækker hjemmelavet vanilleis med henkogte pærer og chokoladesovs.
Godt nytår. Ser frem til 2014.
Spiser lige sådan en her, for at forhindre at gå sukkerkold.
Nu skal hummersuppen laves!
Frokostbordet dækket med laks.
Gravet laks fra Sverige. Det bedste man kan spise, når den mere traditionelle julemad bliver lidt for meget.
Kaffebord med kager fra den tyske familie skal man selvfølgelig også igennem.
adhocblog 