En japansk ret

Hver gang (næsten) jeg får lyst til at lave asiatisk mad, bliver jeg bremset af mængden af ingredienser der skal bruges. Denne gang havde jeg dog fundet en ret, hvor der ikke var så mange eksotiske ting der skulle købes. Jeg kunne nøjes med at handle disse tynde risnudler og noget pak choi i min lokale asiatiske købmand på Kastrupvej.

Skide flot grøntsag!

Oksekød smurt med spidskommen og olivenolie stegt kort tid på meget varm pande. Dette får køkkenet til at ryge og ose.

Jeg brugte en stegepande, men jeg tror egentlig at en wok havde været bedre. Samtidig så skulle alle arbejdsgangene pludselig gå meget stærkt. Så jeg tror måske øvelse gør mester i forhold til denne ret.

Det færdige resultat som faktisk smagte rigtigt godt! Det eneste jeg ikke var tilfreds med var nudlerne, som klumpede lidt for meget sammen og så manglede retten salt. Måske skulle der have været tilføjet soya eller noget andet salt på et tidspunkt. Hmm…jeg må prøve igen snart.

Fødselsdag – 29 år – nu med baby!

Godmorgen til et fint gavebord med meget fine gaver! Så er det ikke helt så hårdt, ikke at have sovet helt så meget, og være tættere på de 30.

Morgenbord med solskin og et styks sovende baby.

Otto ville hellere læse i sin yndlingsbog, end at synge for sin far.

Morgenmad.

Ketti havde bagt dejlige små og smørholdige fødselsdagsboller.

Det rigtige fødselsdagsbord er ved at blive dækket!

Der var både pærer, som jeg rent faktisk, er blevet ret vild med…

Vindruer fra min fars drivhus, som jeg til gengæld ikke er så vild med. Det var der heldigvis andre der var.

Et nu større gavebord med både champagne, speltmel og kogebøger.

Med perfekte fødselsdagsboller går man aldrig galt i byen, og de blev spist med forskellige oste, pølse, postej, hjemmedyrkede tomater og andre fine ting, jeg ikke nåede at tage billeder af.

Sidst, men ikke mindst…en meget dejligt fødseldagslagkage, hvor frugten kun var til pynt. Som det sig hør og bør.

Tak for en dejlig fødselsdag til Isabel, Otto, mor, far, Ida, Ketti, Rene, Nikolaj og Natascha.

De der macarons…

I fredags havde jeg besøg af min gamle ven Martin og hans kæreste Anna, som medbragte disse små smukke kager til kaffen. En omgang macarons fra Nikolaos Strangas Conditori & Cakeaway på Åboulevarden. Der har været uforholdsmæssig meget snak og hype omkring denne lille kage, og om cup cakes før det. Og det er vist kun i Danmark at man kan starte en storm i et glas vand over en velkendt kagevariant.

Men her var de så, 12 stykker små kageværker med forskellige smage. En ting er prisen, en anden ting er så om kagernes nydelsesværdi lever op til den overdrevne og opskruede pris.

Personligt synes jeg kagerne var rigtigt lækre – så, først mange tak for dem Martin og Anna – men som vi blev enige om, da vi sad og spiste dem, så er der altså tale om et styks mother fucking dyr lille stykke kage, som ikke helt er så spændende, at man rask væk brænder 200 kroner af på 12 stykker. Selvom de er pæne og smager dejligt. Især som tilbehør til kaffen egner disse små sataner sig godt.

Så rådet må være, lav dem selv eller køb dem hvis du har penge og ikke kan få nok af fine små sarte kager, der blander en luftige pudeagtig kage med forskellige varianter ganache. Hvis du er til value for money, så er disse kager ikke lige noget for dig.

Tak for kaffe.

Burger og pommes frites

Hjemmelavet burger med pommes frites er nok noget de fleste har prøvet at lave, og jeg har da også forsøgt mig med denne kombination utallige gange. Oftest bliver resultatet godt og man nyder at sidde med resultatet mellem hænderne til sidst. Denne gang brugte jeg en opskrift fra en ældre Jamie Oliver-kogebog, som havde et par gode fif i ærmet…

Jeg har prøvet at lave pommes frites over flere dage med et fantastisk resultat, men det er sjældent, at man lige har overskud til ligefrem at gøre det til en proces over flere dage, at lave aftensmad til to. Derfor var den fremgangsmåde som Jamie Oliver beskrev god, fordi den var ret let og med et virkelig godt resultat.

Først skar jeg bagekartofler ud i mellemstore stave, derefter kogte jeg dem i letsaltet vand i 10 minutter. De skulle nok have haft 8 i stedet, men så ved jeg det til næste gang.

Bøfferne blev lavet med en fars som bestod af kød, gerne med en lidt høj fedtprocent, et æg, lidt stegt finthakkede løg, brødkrummer, stødt spidskommen og koriander. Et trick fra Henrik Yde, som jeg læste om i Politiken, er at trykke bøfferne lidt flade i midten med bunden af et glas, for dermed at undgå at bøfferne trækker sig så meget sammen under stegningen. Og jeg synes faktisk at det virkede meget godt!

Kartoflerne blev vendt på en varm stegpande med et helt hvidløg slået til fed og lidt olie, for derefter at blive dumpet ned i en varm bradepande og stegt sprøde i ovnen ved 225 grader i 20-25 minutter med de hele fed hvidløg og olie. Resultatet var overraskende godt.

Mere eller mindre nødvendigt tilbehør.

Det er bare tilfredsstillende at spise en burger man selv har lavet fra bunden med gode drueagurker, blødt ristet burgerbolle, tomat, lidt ost og løg, salat og ketchup og hvad man ellers lyster.

Jeg kan kun anbefale denne fremgangsmåde, og kogebogen “Middag med Jamie” som virkelig indeholder mange gode retter.

Er det let at lave mad?

Nogen gang vil man bare lave let mad. Ikke for mange arbejdsgange, og ikke for meget forberedelse. Til det formål synes jeg ofte pastaretter giver de bedste resultater. Få ingredienser og ingen svære processer osv.

Her til aften lavede jeg en sådan let pastaret. Først en enkel tomatsauce med løg, hvidløg, flåede tomater og lidt tomatpuré. Krydret med salt, peber og sukker og så kogt hen over ca. en halv time.

Et spidskål skåret ret tyndt ud.

Spidskålen steges blød i noget smør og krydres med salt og peber. Her har jeg drysset lidt ost over som tilfører lidt mere salt til smagen.

Slutteligt kogte jeg lidt tortellini som her ligger på tomatsaucen.

En god gang aftensmad som tager lidt mere end en halv time at lave, alt efter hvor længe man vil koge tomatsaucen hen.

Frokost-line-up

Når jeg spiser frokost, så kan jeg virkelig godt lide at putte alt muligt smørelse ovenpå min mad. Sennep, mayonnaise, chilisauce osv. Her ses et bredt udsnit af hvad mit køleskab pt. gemmer: “Flying Goose”-chili-sauce (som jeg bruger for meget, og på alt); den klassiske dijonsennep fra Maille (den er bare altid god og kraftig); en grov remoulade fra Urtekram (ikke den bedste remoulade efter min mening, men alligevel bedre end mange andre færdige produkter); en chili-marmelade som jeg har købt i Il Mercantino i Aarhus (den er meget god og stærk/sød på en gang); en honning-sennep fra Maille (også en rigtig god sennep, som går godt til røget, speget kødpålæg); og en mayonnaise fra Hellmann’s med sennep (jeg har også en Dijonnaise fra Maille, som jeg egentlig synes er noget bedre).

Ja, kønt er det ikke, men godt smagte det: rugbrød med makrel i tomat, rå løg, mayonnaisen tilsat sennep og sort peber.

Her endnu et skønmaleri af groft hvidt brød, emmenthaler, kogt skinke, chilisauce og honning-sennep. Jeg tror ikke alle vil synes at disse kombinationer er lækre, men jeg kan godt lide at blande forskellige smage sammen på mit pålæg. Spørg mig ikke hvorfor.

Der skal sikkert være andre end mig, som har mærkelige kombinationer når det gælder pålæg og smørrelse af forskellig art.

Morgenmad med pandekager

I dag var der lige tid til at bage pandekager til morgenmad. Egentlig sjovt, at de nærmest altid bliver gode, selvom jeg aldrig laver dejen på den samme måde. Lidt mel her, lidt æg der. Mælk, yoghurt, salt og sukker krydret med lidt vanilje og bagepulver denne gang. Voila!

Morgenbordet fik lige lov at stå klart i 20 minutter, da lejlighedens tredje beboer ikke var helt enig i tidsskemaet.

Pandekage med Clara Frijs-pærestykker og sukker. Lækkert!

En ny hverdag, de samme retter

I disse dage, hvor baby fylder en del, så er madlavningen skruet lidt ned til de basale retter, som ikke kræver så meget. En god kødsovs, som kan bruges over flere dage, er fx en sikker vinder. I går gentog jeg desuden retten fra d. 6. september med kylling og tomat. Gode råd til hvor jeg kan købe kanin modtages med kyshånd.

Det første måltid

Sådan ser det ud. Det første man får serveret efter en fødsel på Rigshospitalet. Lidt saft, the, toast, ost og marmelade. Ikke lige frem et madorgie af dyre delikatesser, men lige hvad man har brug for, for at få blodsukkeret op igen. Og det føles desuden uendelig ligegyldigt hvad man får på dette tidspunkt, bare det at man får noget er helt fantastisk. Et måltid, der på en eller anden måde alligevel sniger sig ind på top-5-listen over skelsættende måltider i mit liv.

Denne fødsel af min søn Otto er også grunden til, at der igen har været lidt stille på bloggen. Men jeg håber at kunne starte op igen – uden alt for mange billeder af brystmælk og senere mos.

På gensyn snart.

Gode rester til frokost

Dagens frokost bød på gårsdagens rester kombineret med mosen fra den anden dag. Selvfølgelig pimpet lidt med smør og ost!

Retten med tomat og kylling gjorde sig lige så godt dagen efter, og det er bestemt en ret som jeg kommer til at vende tilbage til. Og nok også til at lave andre versioner af.

Jeg har overvejet hvad man kunne fylde i, for at gøre den endnu bedre. Jeg tænker bl.a. at kyllingen kunne erstattes af kanin, hvis det altså var lettere at få fat i til menneskepenge i Danmark. Ellers kunne man putte bønner i, putte dampet spinat ved servering eller bruge peberfrugter i kombination med tomaterne.

Er der andre bud?